Hampetræ
Nu har Hampens Hus fået indsat vinduer og døre.
Hampens Hus har nu fået vinduer og døre - og vinduesrammer og døre vil vise endnu en anvendelse af hamp: Hampe-træ/HempWood fra Kentucky.
Hampetræ laves af stænglerne fra hamp, som efter tørring på marken dyppes i en soyabaseret binder, tørres i et gammelt tobakstørringsanlæg opvarmet af frasorterede hamperester, og er derefter presset hårdt i 15 x 15 cm blokke, som skæres op til brædder. Hampetræet er dermed 100% biobaseret, men skal overfladebehandles for at beskytte mod fugt.
Produktionstid fra hampefrø til opskåret "tømmer" er mindre end et år, og materialet er meget hårdt, og bruges derfor til bl.a. gulve.
Prisen er pt sammenlignelig med valnødtræ (US); men som for andre nye værdikæder forventes prisfald ved effektivisering og opskalering af produktionen.